Montagevejledninger

Håndtering

Stålpladerne skal altid løftes kantstillet og så vidt muligt i underlagssiden, da overlægsiden er mest sårbar. Hvis dette, pga. af længden, ikke er muligt, kan pladerne løftes i vandret stilling understøttet af en lægte i hver side af pladen.

Løft aldrig pladerne i enderne, da man herved kan ”strække” pladen så meget, at det vil blive vanskeligt at tilpasse pladerne.

Tilskæring

Pladen må ikke tilskæres med vinkelsliber, da galvaniseringen bliver skadet, og derved kan der opstå rust, og pladen kan blive misfarvet! Brug i stedet en nippelmaskine. Du kan også vælge at købe et billigere tilbehør til boremaskinen eller købe en specialklinge til rundsav med maks. 2.000 omdrejninger, som også kan anvendes ved tilskæring.

Opbevaring !VIGTIGT

Pladerne leveres på byggepladsen afdækket med emballageplader. Pladerne skal opbevares tørt og på et plant underlag. Skal pladerne opbevares udenfor i længere tid, skal de yderligere afdækkes. Vand og snavs, under oplagringen, kan medføre misfarvning af pladerne.

OBS !VIGTIGT

Lysplader må ikke opbevares direkte i sollys (skal afdækkes).

Husk efter montage at fjerne alle spåner og andet, der kan ruste fra pladerne. Rengøring foretages med en blød børste og rent vand. (Se vedligeholdelse/reparation)

Kontakt

Velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål!

Scroll