Jasminparken i Sønder Tranders: 69 nye funktionelle rækkehuse
Tagløsning med pandeplader fra Areco Profiles.
De 69 nye rækkehuse til udlejning i hyggelige Sønder Tranders ved Aalborg er funktionelle boliger med en gennemtænkt indretning. De er energivenlige med et godt indeklima og har bl.a. højisolerede 3-lags termoruder, luftudskiftningsanlæg samt god komfort i form af gulvvarme. Til tagløsning et klassiske pandepladetag fra Areco Profiles.
Den klassiske pandeplade
Til taget er valgt den traditionsrige pandeplade 20/220 i Polymax Matt sort fra Areco Profiles. Den anvendes både til nyopførelser og til renoveringer, da profildesignet falder naturligt ind i både moderne og klassisk arkitektur. Pandepladerne er 1.080 mm brede og fås i længder efter ønske, med og uden forstærkningsspor, og føres i alle de spændende nordiske farver. Der er et komplet sortiment i tilbehør til rådighed, der sikrer et flot design, og alt er 100 % genanvendeligt til recycling for en bæredygtig fremtid. Pandepladerne der kan leveres, afhængig af belægning, med en garanti fra 20 og op til 40 år.
Byggeleder Morten Træholt Hansen fra Multibyg A/S blev spurgt:
Hvad afgjorde valget af pandeplader til projektet?
”Der blev taget beslutning om at bruge pandepladen som tagbeklædning efter at Areco tidligt blev inddraget i projektet, og dermed havde mulighed for at råde og vejlede – så Multi-Byg A/S derefter kunne lave deres egen research. Valget faldt så på pandepladen, da profildesignet falder naturligt ind i både moderne og klassisk arkitektur. Med PolyMax overfladen er der hele 30 års garanti, og da den er mat, er der ingen risiko for generende genskin.”
Hvordan har pladen været at arbejde med?
”Pandepladen er nem at håndtere, og da den leveres i hele længder, er taget hurtigt lagt og kan laves helt færdigt med rygninger og øvrige kantafslutninger i samme arbejdsgang.”
Hvordan er leverancen og samarbejdet med Areco forløbet?
Der bliver leveret til den aftalte tid, og det er bestemt en fordel at plader og tilbehør produceres lokalt, så det er let og hurtigt at fremskaffe ekstra bestillinger. Ligeledes er det nemt at aftale møde på byggepladsen for at gennemgå forskellige løsningsforslag. Areco har velvilligt deltaget i projekteringen af projektet.
Hvordan synes i om resultatet?
”1. etape er færdig, og Multi-Byg A/S er meget begejstret for resultatet. Især helhedsindtrykket med de samme materialer både til tag på boliger, gavle ved niveauspring, og ikke mindst samme materiale til beklædning af skure og inddækninger af tilhørende bjælker og sternkanter."
Vil i vælge det samme produkt igen?
”Multi-Byg A/S har brugt pandepladen til flere andre byggerier, og gør det gerne igen.”